Nyheder - 2012/2013
 


Epoke introducerer helt nyt væskeprogram.
Marts 2013

Epoke er førende producent af væskespredere, og det er med stolthed at vi kan præsentere et helt nyt væskeprogram til stor gavn for kunderne. Derudover er flere produkter blevet markant forbedret i form af opdateringer.

VIRTUS CITY AST er navnet på den helt nye produktserie. Væskesprederne findes i 3 forskellige størrelser: 1600 l, 3200 l og 4800 l. De er beregnet til diverse former for lad køretøjer. Den mellemste udgave kan desuden tilpasses til kraftig enkelt akslet trailer.

Den tidligere City Sprayer-serie udgår, og bliver erstattet en udvidet VIRTUS LIFT (til traktorer) og VIRTUS MINI-serie (beregnet til lad køretøjer). Nyt design, mere servicevenlig og bedre arbejdsbetingelser er nøgleordene bag den opdaterede serie.

Epoke A/S - your global partner in spraying technology!

Kontakt Salgsafdelingen for yderligere information.


Ny forhandler i Storbritannien
Januar 2013

Epoke kan med stor glæde præsentere Scarab Sweepers som ny forhandler i Storbritannien.

Scarab Sweepers er global frontløber i fremstilling og levering af kompakt – og lastbilmonterede fejemaskiner. Scarab Sweepers har domicil i Kent, England.

Scarab Sweepers kan tilbyde 1. klasses after-sales, herunder servicemontører ”on site” samt chauffør – og servicetræning.

Epoke og Scarab Sweepers har mange lighedspunkter. Begge firmaer er producenter af maskiner af høj kvalitet og har stor fokus på kunder samt slutbrugere.

Mere information vedrørende Scarab Sweepers kan findes på:
http://www.scarab-sweepers.com/

Vi ser frem til et godt samarbejde!


 


Artikel om EpoMaster X1 publiceret i Trafik og Veje
Oktober 2012

I denne månedes magasin af Trafik & Veje kan du læse om Epokes nye fjernbetjening. Læs den her

 


Service- og reservedelsbackup - vinteren 2012/2013
Oktober 2012

Epoke A/S tilbyder fra den 1. oktober 2012 til og med den 28. april 2013 mulighed for montørassistance og udlevering af Epoke reservedele uden for normal arbejdstid, i weekender og på helligdage. Reservedele udleveres fra hovedlageret på adressen Vejenvej 50, 6600 Vejen.

For montørassistance gælder følgende priser:
1.000,00 kr. i startgebyr
Dobbelt timetakst – hvilket er 1.260,00 pr. time – dette gælder også for kørsel

For udlevering af reservedele gælder følgende priser:
1.000,00 kr. i ekspeditionsgebyr

Følgende telefonnumre bedes anvendt ved henvendelse til denne service uden for normal arbejdstid (normal arbejdstid: Mandag til torsdag 06.45 – 15.00, fredag 06.45 – 14.30).

Montørassistance:
Jylland og Fyn: 76 96 22 94
Sjælland og Øerne: 76 96 22 97

Udlevering af reservedele: Alle: 40 15 88 10

Med denne service ønsker vi at yde en original professionel service, så I har mulighed for at få nedbrudt vinterudstyr tilbage i drift hurtigst muligt.

Epoke A/S tilbyder veludrustede servicebiler med originale reservedele samt specialværktøj, så hurtig fejlsøgning og reparation er sikret på kortest mulige tid.

For yderligere info - kontakt venligst Serviceafdelingen eller Servicechef Jesper Dam Buch
 


Epoke har bestået EUnited spredetest
September 2012

Læs mere her


Fejl i kursuskataloget
August 2012

Der er desværre konstateret en fejl i kursuskataloget. Kursus nr. 12 afholdes IKKE i dagene 8. + 9. november, men i dagene 6. + 7. november.

Vi beklager fejlen!

Se ændret kursuskatalog her


Ny udgave af Sprederen
Juni 2012

Læs den nye udgave af Sprederen her
 


Ny profilbrochure!
Juni 2012

Det er med glæde at vi kan præsentere en helt ny profilbrochure.

Klik her for at læse brochuren


Kampagnetilbud!
Juni 2012

Sommeren er over os, men mange steder er forberedelserne for den kommende vintersæson godt igang. Vi kan med glæde oplyse at sortimentet for traktorplove er blevet udvidet kraftigt hos Epoke. Der er tale om en meget fleksibel traktorplov med forskellige størrelser fra 1,5 - 4 m. Plovene har den fordel at man kan bruge den som skrå-, spids- og v-plov.

Epoke kører i øjeblikket et kampagne-tilbud på et sæt bestående af en traktoplov og en TP9 liftophængt saltspreder. En perfekt kombination til sne- og glatførebekæmpelse.

Pris eks.
TP9 med omrører, elektrisk spredesymmetri og fjernbetjening. Sprederen er 100% vejafhængig via taco fra traktoren.

Kr. 111.175,00 excl. moms
(ekstraudstyr: befugtning, overbeholder m.v.)

----

Traktorsneplov SPV 30-105. Monteres i trepunktsopæng / A-ramme

Kr. 57.880,00 excl. moms

(ekstraudstyr: støttehjul, anden bredde m.v.)

Kampagnesætpris:

kr. 159.980,00 excl. moms

(tilbuddet er gældende indtil 15.08.12)

Kontakt Salg DK for yderligere information.

Se brochure her!
 


Vellykket IFAT-messe
Maj 2012

En stor tak til alle, som lagde deres vej forbi Epokes stand på IFAT-messen.

Vi er ovenud tilfredse med de mange besøg fra kunder, forhandlere og andre interessenter.

Den nye fjernbetjening, som havde verdenspremiere på messen, fik rigtig stor opmærksomhed.
 


Levering af 15 CERTUS AST til TSI
Maj 2012

TSI varetager sommer- og vintertjeneste på motorveje og hovedveje m.v. i hele Thüringen og er kendt over hele Tyskland.

Epoke havde allerede den glæde at levere 15 maskiner af typen CERTUS AST til TSI i forrige sæson 2010/2011, og TSI har netop igen indkøbt yderligere 11 stk. CERTUS AST til den kommende sæson.

Da Epoke kender de høje krav om kvalitet og effektivitet, som TSI stiller, har det vakt stor glæde, at vi endnu en gang er valgt som leverandør.
 


Vintertjeneste mellem Rennes og Paris
Maj 2012

En stor del af vintertjenesten på Cofiroute motorvejen i Frankrig på strækningen mellem Paris og Rennes udføres af Epoke-maskiner. I indsats er bl.a. SIRIUS AST og VIRTUS AST spredere.

Servicen udføres af Epokes partner i Frankrig, Jean VILLETON SARL, og kunden oplyser, at man er glad for maskinerne og den gode instruktion og service, de modtager fra Jean VILLETON SARL.

Også til den kommende sæson 2012/2013 skal Jean VILLETON SARL / Epoke levere maskiner til Cofiroute.
 


Westpoort
Maj 2012

Westpoort udskiftede op til sæson 2011/2012 hele sin flåde af Epoke-spredere, model SW 3500 ud med SIRIUS COMBI AST 4902 – i alt 16 maskiner – efter at Epokes partner i Holland, Schuitemaker Industrial havde vundet udbudet.

Der er tale om den største kombi-flåde i Holland, hvor kombi-spredere stadigt er et nyt fænomen. Sprederne udfører glatførebekæmpelse i Amsterdam City.

Første sæson er nu afsluttet, og Westpoort oplyser, at maskinerne og de nye glatførebekæmpelsesprincipper (væskespredning) har fungeret efter hensigten.

Yderligere information herom kan indhentes ved kontakt til Eksportafd. hos Epoke A/S.
 


Erfaringer i Skandinavien
Maj 2012

I forbindelse med sæsonafslutning 2011/2012 har Epoke A/S og vores partner i Sverige, Ströman Maskin AB, været på besøg hos væsentlige kunder, der anvender avancerede Epoke kombi-spredere (SIRIUS COMBI AST 4900/4902) og VIRTUS AST væskespredere.

Det har været en positiv oplevelse at tale med disse kunder, og tilfredsheden er udbredt.

Saltbesparelse, udlægningshastighed, fleksibilitet, funktionalitet og pålidelighed fremhæves som væsentlige karakteristika ved Epoke-sprederne.

En af grundene til den store udbredelse af Epoke-maskiner i Skandinavien er Epokes professionelle samarbejdspartnere, der til enhver tid har et omfattende reservedelslager lige så vel som en flåde af mobile enheder og samarbejdspartnere, der sikrer, at servicen leveres omgående, hvis uheldet er ude.

De erfaringer, som Epoke A/S indhenter ved disse møder, videregives bl.a. til vores udviklingsafdeling med henblik på yderligere optimering af sprederne.
 


Epoke-spredere bidrager til miljøforbedring i Schiphol
Marts 2012

Opgaven for Amsterdams lufthavn Schiphol - med et samlet areal på ca. 28 km2 - lød på at reducere miljøbelastningen fra af-isning. Anskaffelse af Epoke-spredere blev en del af løsningen.

Schiphol lufthavn råder over store arealer, som i vintersæsonen skal holdes 100% fri for is og sne. Lufthavnens 5 landingsbaner er mellem 2,0 og 3,8 km lange og 45 til 60 m brede, og rullebanernes samlede længde er 24 km. Hidtil har man af-iset ved hjælp af kemikalier som acetat, men krav om reduktion af miljøbelastningen fra overfladevand førte til, at man blandt flere muligheder testede specialsand udlagt med en
kombispreder fra Epoke.

Løsningen blev grundigt testet i et 2-årigt forløb og faldt ud til Epokes fordel. Blandt de væsentlige kriterier for valget var høj driftsikkerhed, højhastighedsspredning, stor væskekapacitet og en lakkvalitet med stor modstandsdygtighed over for de materialer, som anvendes på lufthavnens landingsbaner.

I oktober fik lufthavnen leveret sin nye flåde af SIRIUS COMBI AST og City Sprayer. Kombimaskinerne skal sprede sand og dermed primært sikre trafikken på rullebaner og
fly-parkeringspladser, men skal også fungere som back-up for lufthavnens traditionelle
de-icere, som holder landingsbanerne rene. City Sprayer skal sprede saltlage på udendørs gang-arealer og på svært tilgængelige områder, hvor de større spredere ikke kan komme til – f.eks. på området omkring de mobile gangbroers hjul.

Vi er glade og stolte over for den tillid, som Schiphol Lufthavn har vist over for Schuitemaker Industrial BV og Epoke A/S.
 


Stor leverance til City of Moscow – 220 spredere
Marts 2012

Epoke A/S har netop afsluttet leverancen af 220 spredere til City of Moscow – den største ordre i selskabets historie. At en sådan ordre kunne realiseres skyldes i høj grad Cominvest – Epokes dygtige og kompetente forhandler i Rusland. Cominvests professionelle håndtering af hele sagsforløbet og en meget væsentlig serviceorganisation gjorde udslaget.

Leverancen omhandlede 110 stk. VIRTUS AST væskespredere, inkl. JetPower, og 110 stk. SIRIUS AST 3800 spredere.

Epoke er selvfølgelig glad og stolt over den tillid, Moscow City har udvist ved at placere ordren hos Cominvest / Epoke.

Nærmere information kan fås ved henvendelse til Epoke, Salg Eksport.

 


Stor ordre til Hungarian Public Road Nonprofit Pte. Ltd. Co.
Marts 2012

Hidrot Kft. / Epoke har vundet en stor ordre til Hungarian Public Road Nonprofit Pte. Ltd. Co. – en ordre der blev hjemtaget ved dygtigt og kompentent arbejde udført af Epokes ungarske forhandler Hidrot Kft.

Ordren, som omfatter 97 spredere blev indgået i januar 2012, og leveringen finder sted i 1. kvartal 2012.

Der er formentlig tale om en af de største ordrer i Europa i 2011/2012, og Hidrot Kft. / Epoke er derfor meget stolte over at blive tildelt denne ordre fra Hungarian Public Road Nonprofit Pte. Ltd. Co..

Hungarian Public Road Nonprofit Pte. Ltd. Co. er ansvarlig for alle større kommunale veje i Ungarn, og maskinerne skal indgå i det løbende beredskab og udskifter i øvrigt tidligere leverede maskiner for Epoke, der var op til 15 år gamle!

Nærmere information kan fås ved henvendelse til Epoke, Salg Eksport.

 

 

Artikel fra Maskin og Landbrugsbladet
Januar 2012

Læs artiklen her
 

 

Ny udgave af Sprederen
Januar 2012

Læs nyeste udgave af vores nyhedsbrev Sprederen.

 

 

 

Arkiv::
Nyheder 2011